Øg din effektivitet på hjemmekontoret
14. March 2019Være datasikker på sommerferien 2019
1. April 2019(sponsoreret indhold)
Hvordan verden ser ud fra dit kæledyrs perspektiv?
Få stillet din nysgerrighed med et lille kamera, som er designet til at sætte på dit kæledyrs halsbånd. Kameraet kan sættes på alle typer halsbånd og dermed på alle slags kæledyr, der kan have halsbånd på – men man får måske mest sjov ud af at se hverdagen hos et kæledyr, som også bevæger sig uden for hjemmets fire vægge! Hvis du har en kat, som strejfer meget rundt, kan du følge med i dens daglige eventyr ved at anskaffe dig denne type kamera.
I og med at kameraet sidder på halsbåndet, svinger det i takt med dit kæledyrs bevægelser og du får dermed et indblik i, hvordan livet ser ud fra dets synsvinkel. Om katten laver ballade, når den er alene hjemme, jager fugle i haven eller hænger ud med naboens katte, kan du således få vished om med dette smart udtænkte udstyr!
Du skal ikke fortvivle, hvis dit kæledyr er på tur i regnvejret, for det kan det specialdesignede kæledyrskamera nemt holde til med sit vandtætte design. Det kan dog ikke holde til en svømmetur, så sørg for at dit kæledyr ikke lige sådan kan dyppe sig under vand i længere til ad gangen, når det har kameraet på!
På selve kameraet sidder en lille mikrofon, så du også kan høre, hvis dit kæledyr siger lyde, eller hvis der er mennesker, der snakker med det på vejen. Du kan få forskellige udgaver af kameraet, men oftest er der plads til et par timers optagelse, som blot overføres til computeren med et almindeligt USB-kabel.
Dine kæledyr har dog kun lyst til at tage på eventyr, hvis de er ved godt helbred og har det godt. Sørg derfor for at de får mad, drikke, livsvigtig glucosamin – og masser af kærlighed! – så de altid er glade.
Hjælper i jagten på forsvundne kæledyr
Hvis du er mindre nysgerrig på, hvordan verden ser ud fra dit kæledyrs synsvinkel, men stadig gerne vil have styr på, hvor det er, kan du anskaffe dig et digitalt halsbånd. Ved hjælp af GPS-teknologi kan du således via din telefon holde øje med hvor Fido eller Garfield har bevæget sig hen. Det kan især være en god idé, hvis du bor i byen, hvor især hunde hurtigt kan blive skræmte i trafikken og kan finde på at løbe væk. Desuden sker det nogle gange, at dyr forsvinder, hvis man har bundet dem foran supermarkedet, mens man er inde at handle – enten på egen hånd eller på grund af tyveri.
Men det er selvfølgelig ikke kun byboere, der kan have gavn af den moderne udgave af et halsbånd. Jagthunde bevæger sig over meget store arealer og kan være svære at finde igen, hvis der er skov og krat i områderne, hvor der jages. Med et digitalt halsbånd ved du altid, hvilken retning, du skal gå i for at finde dit kæledyr.